 |
|
 |
| FREEMUSE KAMPAGNE 20 May 2010 |
|
Cameroun: Mærsk beskyldes for medansvar for fængsling af sangeren Lapiro
|
|
Selskab i Cameroun, der delvis ejes af Mærsk, bærer et stort ansvar for, at Lapiro sidder i fængsel i en sag, der krænker menneskerettighederne og bryder med ytringsfriheden, siger sangerens advokat René Manfo til Fagbladet 3F.
Af Freemuse
I februar 2008 blev en større bananplantage i Lapiro de Mbangas hjemegn nedbrændt af unge mennesker. Den regeringskritiske sanger blev anklaget og dømt for at være bagmand for sabotagen.
Mærsk er medejer af firmaet SPM, der var part i retssagen mod sangeren. Lapiro fik en dom på tre års ubetinget fængsel i 2008 og blev dømt til at betale en erstatning på mere end tre millioner kroner.
Politisk dom Freemuse, International PEN og den amerikanske advokat-sammenslutning Freedom Now er alle af den opfattelse, at dommen er politisk og et angreb mod den populære sangers ytringsfrihed.
Lapiro de Mbanga udgav i slutningen af 2007 sangen ‘Constitution Constipée’ (‘Forstoppet forfatning’), som skarpt kritiserede landets præsident for at ville manipulere valgsystemet og landets grundlov med det formål at kunne blive valgt som præsident på livstid.
Sangen blev hurtigt et symbol for folks utilfredshed med korruption og fattigdom, og den blev benyttet ved flere store demonstrationer. Ved at anklage Lapiro for at være bagmand for plantagebranden fik systemet en mulighed for at lukke munden på sangeren.
Retsdokumenter Mærsk afviser i artiklen i Fagbladet 3F at have et ansvar i sagen og udtaler, at Mærsk ikke har kendskab til at SPM har sagsøgt Lapiro de Mbanga.
Dette er ifølge Lapiros advokat ikke rigtigt, og Freemuse er da også i besiddelse af kopier af de officielle retsdokumenter, hvoraf det fremgår, at SPM er part i sagen.
“SPM og Mærsk bærer et stort ansvar for, at Lapiro sidder i fængsel i en sag, der krænker menneskerettighederne og bryder med ytringsfriheden,” siger sangerens advokat René Manfo til 3F.“Det er en klar politisk dom. Uden hjælp fra SPM ville regeringen have haft svært ved at skyde skylden på Lapiro,” vurderer redaktør Pjus Njawe fra den uafhængige avis Le Messager.
Amerikansk senator ind i sagen At der er tale om en sag om ytringsfrihed, mener såvel Freemuse som International PEN og den amerikanske advokatsammenslutning Freedom Now, som blandt andet har Vaclav Havel og Desmond Tutu i sin rådgivende bestyrelse.
Det er også baggrunden for, at den fremtrædende amerikanske senator Richard Durbin er gået ind i sagen og har påpeget det samme over for Camerouns premierminister.
Senator Durbin er formand for Det Amerikanske Senats Underkomité for Menneskerettigheder (Subcommittee on Human Rights and the Law).
Freemuse mener Ved at google ordene ‘SPM’ og ‘Lapiro’ er det tydeligt, hvor ofte selskabet nævnes i forbindelse med sagen mod Lapiro. Såfremt SPM og dermed Mærsk mener, at de har trukket sig fra sagen, har de også en moralsk pligt til at gøre opmærksom på det over for det statsapparat, som holder Lapiro fængslet på andet år.
SPM har modtaget lån fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), og IFU bør overveje, om Mærsk og SPMs håndtering af sagen er i overensstemmelse med IFUs målsætning om at “rette fokus mod de basale menneskerettigheder” og opfordring til virksomhederne om at “engagere sig socialt og økonomisk i lokalsamfundet”.
International pris til Lapiro Efter indstilling fra Freemuse vandt Lapiro de Mbanga i november 2009 den store internationale ytringsfrihedspris ‘Freedom to Create Prize’. I juryen sad blandt andre den kendte internationale advokat og menneskerettighedsforkæmper Geoffry Robertson samt dirigenten Daniel Barenboim. Juryens begrundelse var følgende:
“As an ambassador for the freedom to create, his example will give voice to countless artists around the globe who use their talent to create a brighter future for all. Freemuse also represent those artists, some yet unheard of, who are sacrificing their personal freedom and safety on a daily basis in order to make our future brighter for all.”
Pressekontakt: Ole Reitov, tlf +45 2323 2765
LÆS FAGBLADET 3F’S ARTIKEL: fagbladet.dk
VIDEO INTERVIEW MED LAPIRO DE MBANGA: freemuse.org/sw35866.asp
LYT TIL SANGEN, SOM KRITISERER CAMEROUNS PRÆSIDENT: myspace.com/musiccensorship
INTERNATIONAL PEN KAMPAGNE internationalpen.org.uk
FREEDOM NOW KAMPAGNE freedom-now.org
|
|
 Lapiro
 Cameroun
|
|
Placér et link til denne side på din Facebook profil |
|
 |
| Læs mere på freemuse.org |
| Cameroon: Lapiro back in court |
Singer Lapiro de Mbanga has filed a case against the Chief Medical Officer of the Douala Central Prison for having denied him access to medical attention while in prison
|
| 20 June 2011 |
 |
| Cameroon: Freemuse visits Lapiro in prison |
| After years of international campaigning, Freemuse finally managed to have a personal meeting with Lapiro de Mbanga who has been imprisoned in Cameroon since 2008 |
| 17 March 2011 |
 |
| Radio Without Borders: Listen to the Banned |
| Here on Earth - Radio Without Borders, a one-hour live programme on Wisconsin Public Radio broadcasted a special feature programme about the album ‘Listen to the banned’ |
| 10 November 2010 |
 |
|
|
 |